vrængia

Old Swedish

Verb

vrængia

  1. to turn inside out

Conjugation

Conjugation of vrængia (weak)
present past
infinitive vrængia —
participle vrængiandi, vrængiande vrængder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk vrængir vrængi, vrænge —   vrængdi, vrængde vrængdi, vrængde
þū vrængir vrængi, vrænge vræng vrængdi, vrængde vrængdi, vrængde
han vrængir vrængi, vrænge —   vrængdi, vrængde vrængdi, vrængde
vīr vrængium, vrængiom vrængium, vrængiom vrængium, vrængiom vrængdum, vrængdom vrængdum, vrængdom
īr vrængin vrængin vrængin vrængdin vrængdin
þēr vrængia vrængin —   vrængdu, vrængdo vrængdin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk vrængis vrængis, vrænges —   vrængdis, vrængdes vrængdis, vrængdes
þū vrængis vrængis, vrænges —   vrængdis, vrængdes vrængdis, vrængdes
han vrængis vrængis, vrænges —   vrængdis, vrængdes vrængdis, vrængdes
vīr vrængiums, vrængioms vrængiums, vrængioms —   vrængdums, vrængdoms vrængdums, vrængdoms
īr vrængins vrængins —   vrængdins vrængdins
þēr vrængias vrængins —   vrængdus, vrængdos vrængdins

Descendants

  • Swedish: vränga
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.