slægt
Danish
Pronunciation
- IPA(key): [ˈslɛɡ̊d̥]
Etymology 1
From Middle Low German slecht (“family, lineage”), related to German Geschlecht (“gender, lineage”) and Dutch geslacht (“gender, lineage”). Derived from Proto-Germanic *slahtō, which belongs to the verb Proto-Germanic *slahaną.
Noun
slægt c (singular definite slægten, plural indefinite slægter)
Usage notes
In compounds: slægts- (with the exception of slægtled).
Inflection
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | slægt | slægten | slægter | slægterne |
| genitive | slægts | slægtens | slægters | slægternes |
Synonyms
- (family): familie
- (lineage, stock): æt
- (generation): generation, slægtled
- (genus): genus
Derived terms
- slægte
- slægtskab
Etymology 2
See the etymology of the corresponding lemma form.
Verb
slægt
- imperative of slægte
Further reading
- slægt on the Danish Wikipedia.Wikipedia da
- Slægt (biologi) on the Danish Wikipedia.Wikipedia da
- Slægt (genealogi) on the Danish Wikipedia.Wikipedia da
Icelandic
Verb
slægt
- supine of slægja