leden

See also: led-en and LED-en

English

Alternative forms

Etymology

From Middle English leden, leoden, from Old English lēoden (national or popular language). More at leid and leed.

Noun

leden (uncountable)

  1. (obsolete) Language; speech.

Anagrams

Czech

Etymology

Inherited from Old Czech leden, from Proto-Slavic *ledьnъ. By surface analysis, led (ice) +‎ -en.

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈlɛdɛn]
  • Audio:(file)

Noun

leden m inan (relational adjective lednový)

  1. January
    Narodil jsem se šestého ledna roku 1981.I was born on the sixth of January 1981.

Usage notes

The genitive is used with dates without a preposition.

Declension

Derived terms

See also

Gregorian calendar months: měsíce gregoriánského kalendářeedit

Further reading

Danish

Adjective

leden (neuter ledet, plural and definite singular attributive ledne)

  1. (archaic) Passed, over, finished.
    • 1826, Carl Christian Rafn, Krakas maal: eller Kvad om kong Ragnar Lodbroks krigsbedrifter og heltedød, page 25:
      Glad skal jeg Øl med Aser / I Öndvege drikke / Ledne er Livets Timer / Leende gaaer jeg i Døden!
      Happily shall I beer with the Æsir / In the seat of honour drink / The hours of life are over / Laughing, I walk into death!
    • 1820, Dansk Ordbog: I - L, page 94:
      Leden adj. part. af v. lider procedo. Som er til Ende, forløben. Da vare ledne (forløbne) 4 Aar siden. Der hans meste Alder var leden (forbi). ...
      (please add an English translation of this quotation)

Noun

leden c

  1. definite singular of lede

Verb

leden

  1. common past participle of lide

Dutch

Pronunciation

  • Rhymes: -eːdən
  • Audio:(file)

Noun

leden

  1. plural of lid

Verb

leden

  1. inflection of lijden:
    1. plural past indicative
    2. (dated or formal) plural past subjunctive

Anagrams

Middle English

Etymology 1

From Old English lǣdan, from Proto-Germanic *laidijaną.

Alternative forms

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈlɛːdən/

Verb

leden

  1. To lead (guide, conduct, direct)
    • 1395, Wycliffe Bible, Romans 2:4[1]:
      Whether `dispisist thou the richessis of his goodnesse, and the pacience, and the long abidyng? Knowist thou not, that the benygnyte of God ledith thee to forthenkyng?
      (please add an English translation of this quotation)
    • 1395, Wycliffe Bible, II Chronicles 25:11[2]:
      Forsothe Amasie ledde out tristili his puple, and yede in to the valei of makyngis of salt, and he killide of the sones of Seir ten thousynde.
      (please add an English translation of this quotation)
    • 1395, Wycliffe Bible, Isaiah 53:7[3]:
      He was offrid, for he wolde, and he openyde not his mouth; as a scheep he schal be led to sleyng, and he schal be doumb as a lomb bifore hym that clippith it, and he schal not opene his mouth.
      (please add an English translation of this quotation)
  2. to lead (manage, oversee, administrate)
  3. to lead (rule, head, hold ultimate authority)
  4. to carry, take, bring
  5. to put, place, set down
  6. to lead (a life), to live
  7. to cause, engender, beget
Conjugation
Conjugation of leden (weak in -de)
infinitive (to) leden, lede
present tense past tense
1st-person singular lede ledde
2nd-person singular ledest leddest
3rd-person singular ledeth ledde
subjunctive singular lede
imperative singular
plural1 leden, lede ledden, ledde
imperative plural ledeth, lede
participles ledynge, ledende led, yled

1 Sometimes used as a formal 2nd-person singular.

Descendants
  • English: lead (guide)
  • Middle Scots: leid, lede
References

Etymology 2

From led (lead) +‎ -en (infinitival suffix).

Alternative forms

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈlɛːdən/

Verb

leden

  1. To cover in lead; to attach lead to.
  2. To make out of lead.
  3. (figurative, rare) To dumb down; to stupidify.
Conjugation
Conjugation of leden (weak in -ed)
infinitive (to) leden, lede
present tense past tense
1st-person singular lede leded
2nd-person singular ledest lededest
3rd-person singular ledeth leded
subjunctive singular lede
imperative singular
plural1 leden, lede lededen, ledede
imperative plural ledeth, lede
participles ledynge, ledende leded, yleded

1 Sometimes used as a formal 2nd-person singular.

Descendants
  • English: lead (cover in lead)
References

Etymology 3

From Old English lēaden; equivalent to led +‎ -en (made of).

Alternative forms

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈlɛːdən/

Adjective

leden

  1. Made of lead; containing lead
  2. Having the appearance of lead; leaden
Descendants

References

Etymology 4

A conflation of Old English lēoden (national language); and Lǣden (Latin).

Alternative forms

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈleːdən/, /ˈlɛːdən/

Noun

leden

  1. Latin (language)
  2. A language or tongue.
    Synonyms: langage, speche, tonge, thede
  3. singing, music
Descendants
References

Etymology 5

From Old English lēodan; equivalent to lede (people) +‎ -en (plural suffix).

Noun

leden

  1. (Early Middle English) plural of lede (people)

Norwegian Nynorsk

Noun

leden m

  1. definite singular of led

Anagrams

Old Czech

Alternative forms

  • ľeden (alternative writing)

Etymology

Inherited from Proto-Slavic *ledьnъ. By surface analysis, led (ice) +‎ -en.

Pronunciation

  • IPA(key): (13th CE) /ˈlɛdɛn/
  • IPA(key): (15th CE) /ˈlɛdɛn/

Noun

leden m inan

  1. January

Declension

Descendants

See also

Further reading

Serbo-Croatian

Etymology

Inherited from Proto-Slavic *leděnъ. Cognate with Russian ледяной (ledjanoj), led (ice) or sladoled (sweet ice = ice cream).

Pronunciation

  • IPA(key): /lêden/
  • Hyphenation: led‧en

Adjective

lȅden (Cyrillic spelling ле̏ден, definite lȅdenī, comparative ledènijī)

  1. (relational) ice; icy, glacial
  2. cold, frigid, chilled
    ledena kavaiced coffee
  3. crystalline, clear and transparent
  4. relating to the ice plant (Mesembryanthemum crystallinum)
  5. (figuratively) unwelcoming, coldhearted, unfeeling
  6. (figuratively) (of fear, doubt, or surprise) immobilizing

Usage notes

Historically, lȅdan primarily meant “of or relating to ice”, while lȅden primarily meant “made of ice”, but each was often used for the other; today, lȅden is by far the more common of the two.

Declension

positive indefinite forms
singular masculine feminine neuter
nominative leden ledena ledeno
genitive ledena ledene ledena
dative ledenu ledenoj ledenu
accusative inanimate
animate
leden
ledena
ledenu ledeno
vocative leden ledena ledeno
locative ledenu ledenoj ledenu
instrumental ledenim ledenom ledenim
plural masculine feminine neuter
nominative ledeni ledene ledena
genitive ledenih ledenih ledenih
dative ledenim(a) ledenim(a) ledenim(a)
accusative ledene ledene ledena
vocative ledeni ledene ledena
locative ledenim(a) ledenim(a) ledenim(a)
instrumental ledenim(a) ledenim(a) ledenim(a)
positive definite forms
singular masculine feminine neuter
nominative ledeni ledena ledeno
genitive ledenog(a) ledene ledenog(a)
dative ledenom(u/e) ledenoj ledenom(u/e)
accusative inanimate
animate
ledeni
ledenog(a)
ledenu ledeno
vocative ledeni ledena ledeno
locative ledenom(e/u) ledenoj ledenom(e/u)
instrumental ledenim ledenom ledenim
plural masculine feminine neuter
nominative ledeni ledene ledena
genitive ledenih ledenih ledenih
dative ledenim(a) ledenim(a) ledenim(a)
accusative ledene ledene ledena
vocative ledeni ledene ledena
locative ledenim(a) ledenim(a) ledenim(a)
instrumental ledenim(a) ledenim(a) ledenim(a)
comparative forms
singular masculine feminine neuter
nominative ledeniji ledenija ledenije
genitive ledenijeg(a) ledenije ledenijeg(a)
dative ledenijem(u) ledenijoj ledenijem(u)
accusative inanimate
animate
ledeniji
ledenijeg(a)
ledeniju ledenije
vocative ledeniji ledenija ledenije
locative ledenijem(u) ledenijoj ledenijem(u)
instrumental ledenijim ledenijom ledenijim
plural masculine feminine neuter
nominative ledeniji ledenije ledenija
genitive ledenijih ledenijih ledenijih
dative ledenijim(a) ledenijim(a) ledenijim(a)
accusative ledenije ledenije ledenija
vocative ledeniji ledenije ledenija
locative ledenijim(a) ledenijim(a) ledenijim(a)
instrumental ledenijim(a) ledenijim(a) ledenijim(a)
superlative forms
singular masculine feminine neuter
nominative najledeniji najledenija najledenije
genitive najledenijeg(a) najledenije najledenijeg(a)
dative najledenijem(u) najledenijoj najledenijem(u)
accusative inanimate
animate
najledeniji
najledenijeg(a)
najledeniju najledenije
vocative najledeniji najledenija najledenije
locative najledenijem(u) najledenijoj najledenijem(u)
instrumental najledenijim najledenijom najledenijim
plural masculine feminine neuter
nominative najledeniji najledenije najledenija
genitive najledenijih najledenijih najledenijih
dative najledenijim(a) najledenijim(a) najledenijim(a)
accusative najledenije najledenije najledenija
vocative najledeniji najledenije najledenija
locative najledenijim(a) najledenijim(a) najledenijim(a)
instrumental najledenijim(a) najledenijim(a) najledenijim(a)

Synonyms

References

  • The template Template:R:sh:RJA does not use the parameter(s):
    id=amo3ckMGOm
    Please see Module:checkparams for help with this warning.
    Pero Budmani, editor (1898–1903), “leden”, in Rječnik hrvatskoga ili srpskoga jezika[4] (in Serbo-Croatian), volume 5, Zagreb: JAZU, page 950
  • leden”, in Hrvatski jezični portal [Croatian language portal] (in Serbo-Croatian), 2006–2025

Swedish

Noun

leden

  1. definite singular of led (joint)
  2. definite plural of led (step)

Anagrams